Aarhus Pride Parade 2018

09-06-2018

Aarhus Pride Parade fandt i år sted lørdag den 2. juni, på en af de varmeste dage nogensinde med høj sol og ingen vind.

Tekst og Foto: Finn Månsson, kredsleder i Aarhus 

Vi, 7 samaritter, 1 sygeplejerske og en læge, fra beredskabet frygtede det værste, men det gik over al forventning. 

7000 personer i optoget gennem byen og ca. 9000 på pladsen ved Ridehuset, hvor paraden endte.

En rigtig hyggelig vagt med glade mennesker, der er virkelig taknemmelige for, at vi er til stede for at hjælpe.

Der blev brug for en ambulance en gang, men det er der næsten tradition for, men ellers var det de traditionelle skader på en sådan dag. Dehydreringer, solstik, solcreme i øjnene, vabler og små sår + enkelte gamle skader, der kom igen under paraden.

Folk var heldigvis gode til at søge skygge og især drikke nok - vand!

Det er det positive ved høje temperaturer, at det pr. refleks tvinger folk til at drikke rigeligt, og ikke kun øl. 

Efter knap 8 timer kunne vi pakke sammen, hvorefter 3 personer fortsatte til et arrangement , vi havde sideløbende med Pride, for at give en hånd med der også.