Nu er vi ved at være der

16-08-2018

Søndag den 24. juni blev BESTSELLER Aarhus City Halvmarathon afviklet for 7. gang. Samaritterne i Aarhus har alle årene stået for førstehjælpen.

Tekst og Foto: Finn Månsson, kredsleder i Aarhus.

Løbet havde 11.700 løbere  – en begrænsning sat af hensyn til det forsvarlige i afholdelsen af løbet, Samtidig blev der afholdt et mini løb dagen før for de allermindste med 3000 deltagere, der en dag håber på at kunne være med i det store løb. De lærer så også, at man ikke skal rende ind i skilte, buske, barnevogne og hinanden, for så skal man over til samaritterne og have plaster på.

Igen var over 100 mand klar til indsats. Efter en briefing i KMPO og et solidt morgenmåltid (lavet af forplejningsenheden fra Skanderborg, der i øvrigt også sørgede for madpakker og sandwich til afslutningen) kunne vi melde klar til arrangørerne.

Nervecenteret var som sædvanlig vores KMPO, der styrede hele slagets gang på skærme med enhedsplaceringer, så nærmeste ledige enhed via GPS  kunne disponeres. Et byløb stiller altid store krav til fremkommelighed og dermed også tidsfaktoren.

I år var der 2 væsentlige nyskabelser. Det præ-hospitale havde stillet en disponent til rådighed i selve KMPO til at koordinere hjælp udefra, om nødvendigt. Noget, vi har anmodet om gennem flere år, og nu ser det ud til, at de har forstået vores mission, og at det faktisk  gavner dem selv. ( vi havde selv i forvejen købt 2 ambulancer fri til dagen, som vi kunne disponere 100% over.)

Ud over det tog vi vores nye disponeringssystem i brug. Vi har gennem et års tid samarbejdet med nogle softwarefolk, og nu skulle det stå sin prøve.

En del af de kørende enheder blev udstyret med en tablet. På den fik de tildelt en opgave, hvad den bestod af, hvor pt. var (med koordinater og kørevejledning på kort) og efter ankomst til stedet tage en beslutning om behandling/færdiggørelse, eller sikre transport for atter at kunne melde sig ledig.  Alt kunne følges af relevante myndigheder på oversigtskærm i KMPO. Systemet, der har mange flere muligheder, fungerede fint, og løste især et af hovedformålene med systemet, nemlig at minimere kommunikationsproblemer under spidsbelastninger.

Terrortruslen, som er allestedsnærværende på et eller andet niveau, fylder mere og mere år for år. Derfor havde mange af os nogle uger før løbet fået et glimrende foredrag af en beredskabskyndig person fra politiet, der har mange års erfaring med terror og krisesituationer, og som kunne give nogle gode råd om, hvordan man skulle forholde sig i en given situation.

Selvsamme person deltog i øvrigt på selve dagen for selv at opleve, hvordan vi opererede og håndterede vores egne sikkerhedsplaner, idet vi ville indgå som et element i den store plan når og hvis.

 Der var indsat over 100 mand ved målet og på ruten. Læger og sygeplejersker på motorcykler som hurtig respons enheder, fire cykelsamaritter, otte Gator enheder med  båreopbygning blev disponeret ud i løbet og henholdsvis behandlede eller transporterede ind til nærmeste behandlingsplads (1 hovedplads og 2 fremskudte).

For at sikre  den fornødne kapacitet til alvorlige tilfælde på hovedbehandlerpladsen var der et RICE telt midt i målområdet, der kunne tage sig af mindre skader.

Behandlerpladserne var bemandet med læger og/eller sygeplejersker og en stab af beredskabsfolk samt en sekretær, der sammen med behandlerpladslederen holdt styr på patientankomst, behandling og afgang, samt overlevering til det præ-hospitale system.

Vi havde også i år mange tunge patienter, idet der blev lagt drop på langt over 40 personer, og langt de fleste på samme tid. men det lykkedes med fælles hjælp. og indsats af alle enheder og myndigheder. Mon ikke det præhospitale sender os en venlig tanke, når man tænker på, hvor mange ture, vi har sparet dem for.

Nu er vi ved at være der, hvor vi gerne vil være.

Vi har et stort skarpt scenarie - omend lidt forudset og dermed planlagt. Vi kan håndtere det beredskabsmæssigt, som vi har ønsket det, og dermed kunnet træne og rutinere os til en evt. krisesituation, og ikke mindste bruge det system og de kommunikationsmidler, som vi alle på tværs af beredskaberne er vant til.

Igen en stor tak til alle vores kolleger fra nær og fjern, der tilbød deres hjælp til dette store arrangement. Dejligt at se ånden og den store velvillighed.